EU‑café: Agenda for Europa
Agenda for Europe var en række på fire engelsksprogede events, der fandt sted i foråret 2024. Under arrangementerne diskuterede deltagerne EU’s udvikling gennem de seneste fem år (2019‑2024). Oplægsholderne var Zoe Elkaer Nicot i København, Magnus Land Nielsen i Aalborg og Aarhus samt Rosa Schaldemose i Esbjerg.
Deltagerne havde mulighed for at drøfte forskellige emner ved borde, netværke og deltage i lege og quizzer med præmier.
Eventsene blev organiseret i samarbejde med Last Week in Denmark, The European Debate Initiative, Europæisk Ungdom og Europabevægelsen og støttet af Europa‑Nævnet.